Måske Alex Ahrendtsen skulle genlæse sin bibel?
I en kommentar i Kristeligt Dagblad d. 18. september beskylder Alex Ahrendtsen Religionslærerforeningen for at argumentere for et multikulturelt religionsfag i folkeskolen og sætter os i forlængelse heraf i hartkorn med ”de røde”. Ingen af delene har noget på sig men er alene udtryk for Alex Ahrendtsens egne udlægninger. I vores optik er virkeligheden hverken rød eller blå – sort eller hvid. Vi argumenterer alene ud fra en fagligt-pædagogisk synspunkt og i lyset af medlemmernes muligheder for at løse – ikke blot enkeltdele – men den samlede undervisningsopgave, som den er beskrevet i lovkomplekset. Og her er der klare problemer i relation til såvel kulturforståelsen samt til distinktionen mellem fortrolighed med og kendskab til den del af kulturen der angår religion. Derudover er der en væsentlig udfordring i forhold til fordringen om at tage udgangspunkt i de enkelte elevers forudsætninger, når skolens ikke har pligt til at inddrage en beskæftigelse med andre religioner og livsopfattelser end evangelisk-luthersk kristendom før på de ældste klasser.
Ahrendtsen argumenterer for kristendommens forrang under henvisning til, at den i modsætning til diverse ismer og andre religioner alene forkynder en frelse hinsides, men her er Ahrendtsen tilsyneladende ikke kommet gennem hele Bibelen, da det jo i Lukalevangeliet (17,21) med Jesu egne ord hedder, at Gudsriget allerede er midt iblandt os. Således holder Ahrendtsens skingre sammenkobling af politik og religion ikke vand. Og i tillæg hertil skulle man efter sigende inden længe også kunne læse en bog af en af landets førende professorer i teologi, der udlægger både helvedet og paradiset som dennesidige fænomener. Også den kunne Ahrendtsen med fordel konsultere, når den udkommer.
John Rydahl, fmd. Religionslærerforeningen
