Åndelig oprustning - er det en skolesag?

Tidens politiske løsen er tydeligvis krigsretorik, hvilket ikke blot ifølge Undervisningsministeren men også landets statsminister giver sig udslag i, at vi ikke kun skal oprustes militært men også åndeligt. Og det er på høje tid, så tak for det! Men sørgeligt er det, at der skulle en krig i Ukraine til for at få det åndelige på den politiske dagsorden.

Formelt set har det nemlig i skolen været en forpligtende del af skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling siden skoleloven fra 1993, hvor det blev skrevet ind i bemærkningerne til formålsparagraffen. Her optræder elevernes åndelige udvikling som et aspekt ved siden af den intellektuelle, den sociale, den fysiske, den følelsesmæssige, den musiske og den etiske (holdninger og værdier), og da intentionerne med folkeskolens virke ikke grundlæggende har ændret sig siden, er disse fortsat juridisk bindende. Men ser man på ministeriets mere konkrete udspil til skolens arbejde med den alsidige udvikling over de seneste 30 år, er der kun sket noget i relation til de seks af aspekterne, hvorfor man kunne få den mistanke, at man fra centralt hold har glemt eller bevidst negligeret opgaven med den åndelige udvikling. Således blev det fx skrevet helt ud af det tidligere faghæfte om elevernes alsidige udvikling (nr. 47), der dog ikke gælder længere, men det er ej heller nævnt på ministeriets nuværende EMU-site om elevernes alsidige udvikling. Parallelt hermed har det åndelige op gennem det 20. århundrede været skrevet mere og mere ud af såvel pædagogikken som den pædagogiske psykologi, hvorfor det måske ikke er så mærkeligt, at også administrationen har ladet det ligge.

Begge dele kan man af flere grunde kun begræde. Først og fremmest fordi meget tyder på, at tilværelsens åndelige aspekt er det, som i særlig grad er med til at afføde en fornemmelse af mening i tilværelsen, og at en oplevelse af meningsfuldhed har stor betydning for såvel individuel trivsel som robusthed. Måske det også er derfor, at FN’s Børnekonvention, som Danmark jo i kraft af sit medlemskab heraf er forpligtet på at understøtte implementeringen af i praksis, ikke mindre end fire steder understreger børns ret til og krav på åndelig udvikling. Så hvis åndelig oprustning i relation til skolen betyder et prioriteret fokus på elevernes åndelige udvikling, er det i høj grad en skolesag – og endda en forsømt en af slagsen.

Som det åndelige aspekt aktuelt optræder i skoleloven, er det ikke, som i tidligere tiders åndsvidenskaber, bundet til bestemte af skolens fag. Tværtimod er der tale om et pædagogisk-psykologisk fænomen, som skolen over en bred kam skal arbejde bevidst med, og helt oplagt kunne det for ministeriet være at komme efterslæbet i møde ved få det indarbejdet aspektet i den pågående revision af fagplanerne, da det åndelige er et element i alle fag.

Simone Weil og den menneskelige åndelighed

Forligskredsen har allerede taget ekspertgruppens anbefaling om en ny didaktisk treklang af engagement, faglighed og myndighed til sig og gjort den til omdrejningspunkt for revisionen, og lader man sig i den anledning fx inspirere af den franske filosof Simone Weil og hendes udfoldelse af den egentlige menneskelige åndelighed som det daglige arbejde, hvis det vel at mærke giver mening for én, er der ikke langt til det dannelsesmæssige potentiale i det ene af den didaktiske treklangs ben – nemlig engagementet. Opgaven for skolen er således, at lade eleverne beskæftige sig med noget, der optager dem, og som de brænder for at blive klogere på. Lykkes det, kan de erfaringsmæssigt arbejde utrætteligt i timevis og uden frikvarterer, da det levende engagement i en sag jo selvsagt bærer friheden i sig. Og det vil samtidig kunne højne det faglige udbytte af undervisningen, da det jo, som Marx så rigtigt formulerede det engang, er dem der arbejder, der lærer noget. At få det til at ske er den egentlige didaktiske opgave for læreren, som derefter kan få rigeligt med tid til at tage en kop kaffe, mens eleverne knokler af egen drift, fordi de er drevet af den Sandhedens ånd, som den findes i forskellige former i alle skolens fag. Måtte den som sådan komme ind i alle fagplanerne!

Simone Weils hovedværk Rodfæstelsen blev første gang udgivet i 1949 og er senest genudgivet på dansk i 2023.