Ja, der er brug for revitalisering af faget

Af Mette Tunebjerg, lærer, sekretær i Religionslærerforeningen I 2023 udkom hæftet Anbefalinger fra rådgivningsgruppen til revitalisering af faget kristendomskundskab i grundskolen.

Rådgivningsgruppen blev oprindeligt nedsat af forhenværende undervisningsminister Merete Riisager, men i forbindelse med folketingsvalg og regeringsskifte i 2019, blev udvalget lagt ned, før det for alvor kom i gang.

Flere fagfolk mente dog, at gruppens arbejde var for vigtigt til ikke at skulle fortsætte, og der blev søgt om midler til, at gruppen kunne arbejde videre med kommissoriet uden om ministeriet. Et af kommissoriets centrale spørgsmål var, hvordan faget kan bidrage til løsningen af nogle af de problemer, som mange børn og unge kæmper med i dag, det være sig ensomhed, oplevelse af skrøbelighed, rodløshed og mangel på orientering i en kompleks verden. Problemer som grundskolen generelt bør arbejde med og som alle fagområder i et eller andet omfang bør forholde sig til, for at kunne leve op til Folkeskolens formål.

Denne arbejdsgruppe skulle kigge på, hvordan kristendomskundskab – med sit særlige fokus på eksistentielle, åndelige, religiøse og etiske perspektiver – kunne være med til at styrke elevernes evner til at manøvrere i en omskiftelig tid, hvor mange børn og unge kæmper med mistrivsel. Gruppen fik tildelt midler til arbejdet fra SamFonden og kunne således fortsætte sit arbejde.

Nu foreligger som sagt gruppens anbefalinger, og de er bestemt interessante.

Der er fem anbefalinger, som alle motiveres i hæftet og som lægger op til spændende drøftelser af, hvad faget kan og skal.

Anbefalingerne har fokus på, at vi skal turde tale om, hvad åndelig udvikling egentlig dækker. Åndelig udvikling nævnes nemlig i folkeskoleloven af 1993, men er det egentlig blevet drøftet, hvad det betyder, og hvordan vi fagligt kvalificerer en sådan udvikling? Det er et virkelig spændende perspektiv.

Den religiøse dimension, som vi kender fra det nuværende fagformål, fremhæves også som et fortsat centralt omdrejningspunkt i faget, der bør kvalificeres fagligt. Det er glædeligt, for vi trænger i den grad til at få genbesøgt “den religiøse dimension,” som er så vigtig, og få talt om, hvad den egentlig betyder for tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning i faget.

Livsfilosofi, som også kan kaldes for etisk og eksistentiel refleksion over levet liv og livsanskuelser, er også med i anbefalingerne. Og livsfilosofien er blevet og bør også fortsat være en vægtig del af fagets DNA. Både som fagligt indhold og som et didaktisk greb, der lærer eleverne at indgå i spørgende fællesskaber og filosoferende samtaler om det liv, vi lever sammen. Selvfølgelig skal det fortsat være en central del af et moderne religionsfag.

Som noget nyt introduceres begrebet ”religiøs læsefærdighed” (religious literatcy), som gruppen anbefaler som en slags vid forståelsesramme for skolens religionsundervisning. Religious literacy er ikke tidligere i Danmark blevet foreslået som et bud på et centralt begreb ift. grundskolens religionsundervisning, men her anbefales det, og det giver virkelig god mening. Religiøs læsefærdighed handler naturligvis om viden om religioners tekster, tro og praksis, men måske især om at være i stand til at undersøge og forholde sig til religion som en vigtig del (også) af nutidens virkelighed. Religion spiller en afgørende rolle i verden, både kulturelt, politisk og eksistentielt, og det er væsentligt, at skolens elever lærer at kunne aflæse, gennemskue og forholde sig til dette.

Endelig anbefales det, at man fra centralt hold iværksætter systematisk dansk forskning i religionspædagogik og

-didaktik. Som faglig forening kan vi kun tilsluttes os denne anbefaling og heppe på, at vi som religionslærere på sigt får adgang til mere forskning med relevans for vores fag og vores undervisning.

Revitalisering af faget? Ja tak! Det er altid vigtigt at drøfte og udvikle på vores fag; holde fast i og udvikle alt det, der er godt og tilføre nye og spændende aspekter, når de byder sig til.

Den lille rapport med bud på, hvordan vi kan revitalisere vores vigtige skolefag, byder vi som forening velkommen. Der er tale om en god og vigtig vitaminindsprøjtning, som man må håbe, at et kommende ministerielt faghæfteudvalg vil skele rigtig meget til.