Ulv i fåreklæder?
Om konfirmationsforberedelse som en del af skolens undervisning
Af John Rydahl, formand for Religionslærerforeningen
I udsendelsestalen hos Matthæus sender Jesus sine disciple og vel sagtens alle senere præster ud i verden for at frelse alle fortabte får, men han advarer dem samtidig om, at der vil være ulve iblandt, hvorfor de må være snilde som slanger og enfoldige som duer, for at klare sig.
At en række præster rundt om i landet under det seneste års debat om den nye skolereform har haft held til at anlægge en attitude som mild due for siden at hugge til som en snild slange kunne forskellige beretninger tyde på. Om de derudover tillige også har sat sig på resten af rollelisten for at blive ulve i fåreklæder er endnu for tidligt at afgøre, men der er god grund til at være på vagt, når det forlyder, at der flere steder i landet er indgået aftale mellem skoler og kirker om, at dele af konfirmandforberedelsen fremover vil kunne afvikles, som en del af skolens obligatoriske undervisning.
Konfirmandforberedelse og undervisning
Den nye skolereform med dens øgede undervisningstimetal har tydeligvis skabt panik i store dele af kirkeverdenen, selvom vilkårene for konfirmationsforberedelsens placering ikke er ændret med den nye lov. Det skal som hidtil forhandles fra år til år mellem de lokale kirker og skoler – alternativt kommunalbestyrelsen, hvor skolen i sin skemalægning skal placeres konfirmationsforberedelsen. Men måske en række skoler har benyttet reformen som afsæt for endnu et forsøg på at få placeret konfirmationsforberedelsen om eftermiddagen i stedet for om morgenen. Det vides ikke.
Forkyndelse af bagvejen?
Bedre hold er der tilsyneladende i rygterne om, at der flere steder i landet, såvel på Sjælland som i Jylland, er indgået aftaler mellem lærere og præster, skoler og kirker om, at præsterne fremover kan afvikle dele af deres konfirmandforberedelse som ikke-forkyndende undervisning om etisk, moralske og filosofiske emner i samarbejde med en elevernes lærere.
Konkret betyder det, at elever, som eventuelt ikke har tilmeldt sig konfirmandforberedelsen, uforvarende via skolens mellemkomst alligevel indskrives i en sådan, hvor samarbejdet med præsten fx foregår som en del af danskundervisningen, hvorfra der ikke er lovhjemmel til at fritage eleverne.
Ordningen stammer så vidt vides fra Varde Kommune, hvor Børne- og Ungeudvalget på et møde i marts måned har godkendt en indstilling til et sådant samarbejde fra forvaltningen.
Langt hen ad vejen er ordningen set fra skolens side måske udmærket, fordi den indbefatter, at præsten kan bruges som gæstelærer og ressourceperson i skolens undervisning. Det foregår jo allerede hyppigt og til gensidig glæde, men hvordan kommunen kan lægge navn til, at undervisningen samtidig udgør det for konfirmationsforberedelse er uforståelig, da eleverne jo ender med enten at blive snydt for noget skoleundervisning eller for noget konfirmandforberedelse. Tillige er det uforståeligt, hvordan kommunen vil forsvare, at afvikle undervisning som konfirmandforberedelse, hvis der i de klasser, der måtte blive omfattet af ordningen, skulle sidde elever, som ikke påregner at skulle konfirmeres.
Helt paradoksalt er det dog, at nogle præster gør knæfald for en ordning, hvor de mod den almindelige opfattelse af konfirmandforberedelsen skal afvikle dele af den som ikke-forkyndende. Hvis ikke konfirmandforberedelsen skal være forkyndende, hvad skal så overhovedet gøre godt for? Med mindre altså motivet er at agere ulv i fåreklæder og liste forkyndelsen ind ad bagvejen – også til de elever, som ikke af egen drift har tænkt sig at frekventere kirkens tilbud.
Nu skal man jo som bekendt vare sig for motivanalyse, men kønt ser det ikke ud at ville afvikle undervisning og konfirmationsforberedelse på samme tid og det sidste som ikke-forkyndende. Så en advarsel skal der lyde!
