top of page

Velkommen til ny Børne- og Undervisningsminister - arbejdstøjet ligger klar!

Selvom Mattias Tesfaye nok primært er blevet udpeget til Børne- og Undervisningsminister, fordi der nu skal reformeres i hovedet på os danskere, så vi reelt set begynder at anse alle ungdomsuddannelser som lige præstigefyldte og flere unge derfor på sigt i højere grad vil vælge andre ungdomsuddannelser end gymnasiet, selv, hvorigennem den socialdemokratiske vision om en 12-årig enhedsskole jo ellers nærmest har sejret sig ihjel, så der i dag er mangel på folk, der tager en håndværksmæssig uddannelse, skal der herfra lyde et fromt håb om, at han ikke kommer til at overse, at der også ligge andre opgaver og venter på skrivebordet.


Børne- og Undervisningsminister Mattias Mesfaye. Foto: Steen Brogaard


Undervisningskompetencen

I forbindelse med skolereformen fra 2014 aftalte regeringen og KL, at det faglige niveau i skolens skulle højnes ved at prioritere lærernes fag-faglige kompetencer bag de fag, hvori de underviste. Kompetencebegrebet blev ved den lejlighed defineret som enten linjefagsforudsætning, opkvalificerende efteruddannelse eller mangeårig undervisning i et fag.


I den første samlede opgørelse af kompetencedækningen fra skoleåret 2012/13 var procenten 79,6. Med aftalen om kompetencedækning til fordel for linjefagsforudsætning blev billedet af fagligheden ’over night’ markant forbedret. For religionsundervisningens vedkommende fra en linjefagsforudsætning 22% til en kompetencedækning på 38%.


Med den politiske aftale blev der sat et mål for kompetencedækningen på 95% i 2020 og frem mod 2020 steg procenten da også jævnt som følge af, at der blev afsat op mod 1 mia. til kompetenceudvikling i fagene. På grund af de forringede arbejdsvilkår for lærerne efter regeringsindgrebet i 2014, hvilket har affødt en vikardækningsprocent i skolens undervisning på over 10% i gennemsnit kunne alle hen mod målet fornemme, at det var urealistisk, og med coronaen som undskyldning valgte man så at udsætte målet til skoleåret 25/26.


Det var nok klogt, hvis man ikke ville løbe ind i fiasko. For hvor kompetencedækningen i skoleåret 19/20 var på 88,4 procent er den i dette skoleår faldet til 86,4, som jo er et gennemsnit. Kigger vi mere specifik på faget Kristendomskundskab har det i hele perioden ligget i bund mht. dækningsgrad, og procenten var for to år siden 58,7, mens den i år er faldet til 55,6 – altså et marginalt større fald end gennemsnittet. Det samme, blot meget værre, gælder for skolens anden- dårligt dækkede fag, Billedkunst, som i samme periode er faldet fra 70,7 til 64,7. Det er dog stadig dækket 9% bedre end Kristendomskundskab.


Forringet søgning til læreruddannelsen

Den forringede kompetencedækning tegner, som tallene for søgningen til læreruddannelsen aktuelt ser ud, ikke til at forbedre sig foreløbig. Den megen ballade i offentligheden om de lange skoledage og de forringede arbejdsvilkår med især alt for lidt tid til forberedelse har fået søgningen til læreruddannelsen til at falde, så der i år er 11% færre på studerende på første årgang end sidste år. Og i Danmarks Lærerforening anslår man, at der i 2030 vil mangle 13.000 lærere, hvilket næppe vil forbedre kompetencedækningen men snarere øge antallet af lektioner, som bliver gennemført af personale uden læreruddannelse.


Rekruttering af religionslærere

På trods af elendige forhold vedrørende skolens religionsundervisning tyder intet på, at ret mange kerer sig problemet – især ikke, hvis man ser på kommunernes annoncering efter nye lærere. Her ville man umiddelbart forestille sig af efterspørgslen efter religionslærere var høj, men det er ingenlunde tilfældet.

Et tilfældigt med repræsentativt nedslag på lærerforeningens site www.lærerjob.dk i foråret ’22 viste, at der i 64 opslag blev annonceret efter lærere til dækning af 231 undervisningsfag på forskellige klassetrin. Af disse var kun 2 reelle stillinger med religionsundervisning som kompetence Hertil kom et vikariat. Samlet svarer det til en andel på 1,1% eller ca. halvdelen af den samlede andel, som religionsundervisningen udgør af skolens samlede fagspecifikke undervisning. Og så er der ikke taget højde for det store efterslæb i kompetencedækningen. At rette op på det ville betinge at annonceringen efter religionslærere i en længere periode skulle op på 3% eller at en langt større del af skolernes personale kommer på efteruddannelse i faget. Af den milliard, der blev afsat, er kun en forsvindende lille del gået til opkvalificering af undervisere i religion.


Corona, trivsel og den religiøse dimension

Sammenholder vi ovenstående med, at religionsundervisningen også var den der under coronakrisen blev nedprioriteret mest og med den stigende mistrivsel blandt børn og unge, kunne man spørge sig selv, om det mon ikke var en af de opgaver på skrivebordet, som den nye minister burde kaste sig over med det samme. Inden for dele af sundhedssektoren arbejder man nemlig i disse år med hypotesen om, at en del af forklaringen på den store mistrivsel blandet børn og unge kan være betinget af det manglende åndelige beredskab, vi som samfund udstyrer dem med under opvæksten. De mangler ikke mindst refleksioner og samtaler om meningen med livet, fordi vi i den vestlige kultur op gennem de seneste århundreder har etableret en blufærdighed i forhold til aspekter ved tilværelsen, som ikke har kunnet afgøres med sikkerhed og gjort dem private og individuelle.


Derved er sproget for sådanne overvejelser også blevet forkrøblet, da der ikke er megen udvikling i kun at tale med sig selv om noget. Og når dette noget er det angstprovokerende ontologiske vilkår, at livet er en rejse på meget tynd is, er der brug for at holde hinanden i hånden – herunder ikke mindste børn og unge – i stedet for at overlade dem til sig selv med deres overvejelser.


Den håndsrækning, skolen i den forbindelse forsøger at bidrage med, er i religionsundervisningen at undersøge og bearbejde den religiøse dimension i tilværelsen for at den vej at bibringe eleverne et vist beredskab til håndtering af tilværelsens kontingens. Men det er desværre et bidrag, som ingen rigtigt har fokus på og som derfor nedprioriteres hele vejen rundt om ”skolebordet”.


Godt nytår!


Comentários


Featured Posts
Kom tilbage igen snart
Når indlæg er udgivet, kan du se dem her.
Recent Posts
Search By Tags
Ingen tags endnu.
Follow Us
  • Facebook Classic
  • Twitter Classic
  • Google Classic
bottom of page