Religion og Politik - er det et link?

Af John Rydahl. fmd. for Religionslærerforeningen

Tilbage i 2008 havde vi for at udfordre den offentlige danske selvforståelse om, at vi ikke blander religion og politik netop Religion og Politik som tema for Religionernes Dag. Anledningen var også den mere aktuelle, at daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen i forlængelse af Muhammedkrisen havde proklameret, at religion burde endnu mere ud af det offentlige rum. Det kunne man måske på baggrund af den største danske udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig godt have en vis forståelse for, men det ustillede uundgåeligt også den meget naive forestilling, at der ikke skulle være religion i politik - blot fordi vi i den offentlige diskurs forsøget at bilde hinanden ind, at det er anderledes. Således havde religion siden angrebet på World Trade Center i New York i 2001 tværtimod stået øverst på den verdenspolitiske dagsorden.

En lignende pointe ligger bag den udgivelse, som Det Mellemkirkelige Råd i samarbejde med andre lancerede i form af en konference på Christiansborg d. 21. januar: Politik kommer ikke af ingenting hed den og satte fokus på at det værdigrundlag, der afføder ens politiske synspunkter meget let - men selvfølgelig ikke altid - kan baserer sig på andet end ren ideologi, herunder fx religiøsitet. Det var velgørende at høre i disse demokratiets rammer - også fordi ærindet med såvel konferencen som de tilhørende udgivelser var bredere end blot den grundlæggende pointe - nemlig at spørge ind til i hvilken udstrækning teologien som disciplin - og således ikke kun kristendommens teologi - kan bidrage med noget særligt til belysning af politiske spørgsmål. Igen ikke for at indføre religiøse argumenter i den politiske debat, men derimod for at bidrage til en bredere og dybere fundering af de politiske beslutninger, der skal drive samfundet videre.

Til at illustrere den anden pointe havde man bedt fire oplægsholdere kaste et teologisk blik på forskellige politiske emner. En af dem var professor Niels Henrik Gregersen, som gav sit bud på, hvad kristendommen kan bidrage med i relation til den ikke bare tvingende men også tyngende præstationskultur, som over de seneste år har udviklet sig herhjemme. Det blev som så ofte før, til kristendom som et eksempel på modkultur og gav således forfriskende mindelser til Knud Illeris’ pædagogiske ideal om modkvalicering fra ’80-erne. Altså kristendom som en frisættelse fra de kulturelle normer, så det ikke er speederen, men koblingen man skal træde i bund.

Et andet bud er først kommet i forlængelse af konferencen - nemlig udgivelsen: Verdensmålbogen, som er en oversættelse af en norsk publikation fra en lignende baggrundsgruppe som den danske, og hvor der gøres teologiske refleksioner over hvert enkelt af FN’s 17 verdensmål til udvikling af en bedre verden.

Det er selvfølgelig - også efter dette initiativ - sådan, at politiske beslutninger helst skal træffes på så oplyst og fornuftigt et grundlag som muligt, men det er også en del af virkeligheden, at det sjældent sker i praksis, hvorfor det kan være aldeles nyttigt at være sig bevidst, hvilke andre motiver, der på helt legitim vis, stikker under. Og her er det religiøse en af faktorerne. Det kom fx meget eksplicit til udtryk under senator Mitt Romneys tale i det amerikanske senat op til afstemningen om rigsretssagen mod præsident Trumph, hvor han stemte imod såvel sit parti som præsidenten.

Oversat til dansk lød den relevante passage: ”Påstandene i anklagen mod præsidentetn er meget alvorlige. Som senator og jurymedlem har jeg aflagt ed foran Gud om, at ville udøve ’upartisk refærdighed’. Jeg er en dybt religiøs person, hvorfor en edsaflæggelse for Gud har omfattende konsekvenser for mig. Jeg vidste fra begyndelsen, at det ville blive den sværeste beslutning, jeg nogensinde har stået overfor - nemlig at skulle bedømme præsidenten, lederen af mit eget parti. Og jeg tog ikke fejl. Til gengæld gjorde jeg, hvad mit land forventer af mig som senator.”

Nu er det politiske klima og den politiske stil i Danmark ikke den samme som i USA, men herhjemme kender vi alligevel godt motiverne, når folketingspolitikere af deres partier fritstilles i forbindelse med afstemninger. Det sker typiske i sager, hvor kernen tydeligvis er etisk. Og hvor er det nu, vi har fortællingen om, at mennesket lærte at kende forskel på godt og ondt fra?

De to publikationer, som indtil videre er konkrete resultater af initiativet kan begge downloades gratis på henholdsvis: www.interchurch.dk og www.verdensmaalsbogen.dk


Featured Posts
Indlæg kommer snart
Bliv hængende...
Recent Posts
Search By Tags
Ingen tags endnu.
Follow Us
  • Facebook Classic
  • Twitter Classic
  • Google Classic