Faglig kvalificering af den understøttende undervisning
Af John Rydahl, formand for Religionslærerforeningen
Trods den matte og lidt desillusionerede stemning, der fortsat er rundt om på lærerværelserne efter forårets regeringsindgreb i overenskomsten er man rundt om på skolerne i fuld gang med at forberede implementeringen af det nye skolelovsforlig, som skal træde i kraft til august næste år.
Ud over den formodede revision af faghæftet, ser det for indeværende ikke ud til, at forliget får direkte konsekvenser for religionsfagets vilkår, selv om det i Folketinget både var et flertal for ændring af navnet og for en ophævelse af fritagelsesparagraffen. Journalistiske rygter hævder, at disse elementer var med i ministerens oplæg, da hun skulle præsentere regeringens forslag til ny skolelov i december sidste år, men at det blev taget ud hen over natten af frygt for forligskredsens reaktion. Hverken visionært eller opmuntrende kunne man sige, men vel sagtens hvad man må kategorisere som politisk realisme.
Åbning til det bedre
På trods af dette er der med det nye tiltag om understøttende undervisning skabt en åbning i den kommende skolestruktur, som kan ende med at skabe rum en bedre udfoldelse af indholdet i kristendomskundskab.
Flere steder i det nuværende faghæfte står der, at man også i religionsundervisningen skal arbejde praktisk/musisk med stoffet og som eksempler herpå nævnes bl.a. dramatiseringer, billedfremstilling, feltarbejde og ekskursioner samt inddragelse af IT og medier mv.
Problemet med sådanne aktiviteter er, at de i praksis er svære at integrere i undervisningen, når der kun er en lektion til rådighed om ugen. Det oplagte løsningsmuligheder på disse problemer, er selvsagt semesterlæsning og tværgående undervisningsforløb, hvor flere forskellige fag, kan bidrage med timer. At det især er den sidste, der er relevant, fordi semesterlæsningens store skavank er, den spolerer kontinuiteten, gør imidlertid at de praktisk/musiske aktiviteter ikke spiller den store rolle i de enkeltfaglige forløb, som det ser ud i øjeblikket.
I de alternative forsøg med afgangsprøven, som man denne sommer havde mulighed for at prøve kræfter med, indgik et element, hvor eleverne som en del af forberedelsen skulle fremstille et produkt som en del af opgaveløsningen. Det vides i skrivende stund ikke om forsøgene ender som permanente muligheder, men sker det øges behovet for arbejdet med de praktisk/musiske aktiviteter i undervisningen, så produktfremstilling bliver en naturlig del af arbejdet med fagets indhold.
Det har i den politiske debat om det, der til en begyndelse hed aktivitetstimer, været fremført, at skolen ikke havde brug for ekstra frikvarterer overvåget af pædagoger, da skolen primært er et læringssted. Ikke mindst af den grund var det glædeligt, at de blev erstattet af den understøttende undervisning, som netop defineres som undervisning af mere fysisk præget karakter, og til udfyldelse af disse rammer vil en lang række af de praktisk/musiske aktiviteter, som i dag lever et hensynende tilværelse, fordi de tidsmæssige rammer ikke kan rumme dem, være helt oplagte. Sådanne aktiviteter vil samtidig kunne give den understøttende undervisning faglig substans samtidig med at pædagogerne, som fremover skal inddrages i undervisningen vil kunne gøre god fyldes her, hvor der erfaringsmæssigt er brug for flere hænder – uden det nødvendigvis behøver at være lærerhænder.
