Skæbnestund for KLM

Af John Rydahl

Egentlig skulle en ny læreruddannelse være trådt i kraft med dette læseår, men den er indtil videre udsat til næste år, fordi der hen over vinteren opstod polemik om KLM-elementet i indstillingen til revision af læreruddannelsen fra læreruddannelsens ledernetværk. Polemikken gav bl.a. anledning til en høring om KLM’s fremtidige indhold og placering i en fremtidig læreruddannelse på Christiansborg d. 1. februar. Her blev der fra indstillingsgruppen argumenteret for de foreslåede ændringer, mens forskellige andre argumenterede imod. For interesserede kan høringen stadig ses på folketingets hjemmeside under TV fra Folketinget.

For en generel betragtning på læreruddannelsens indhold og funktion kan man måske godt undre sig over, at et så lille fag som KLM med sine 15-17 ects-point ud af samlet set 240 af disse point på en hel læreruddannelse skal fylde så meget i debatten, som det har gjort i forbindelse med de seneste revisioner og altså er kommet til igen – og det stikker da også i øjnene på mange lektorer i læreruddannelsen, men det er ikke uden grund, hvis man skal tage sammenhængen mellem grundskole og læreruddannelse alvorligt.


I formålsparagraffen for folkeskolen hedder det, at skolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, mens de modsat kun skal opnå forståelse for andre lande og kulturer. Og i bemærkningerne til formålsparagraffen fra 1993, som fortsat er juridisk gældende, understreges det, at den kulturelle fortrolighed også omfatter kristendommen. Til grund for tænkningen bag skolen ligger altså en forestilling om, at der er en nær relation mellem kultur og religion – i en dansk sammenhæng mere konkret mellem dansk kultur og kristendom. Skal skolen og dens lærere gennem undervisning gøre eleverne fortrolige med, hvad der ligger heri, forudsætter det, at lærerne en bloc ved noget om kristendom og det værdigrundlag, som den har præget dansk kultur med. Bestemmelsen gælder nemlig ikke kun for religions- undervisningen men for skolens samlede undervisning. Så også skolens øvrige lærere skal i deres arbejde med formidlingen af dansk kultur kunne inddrage kristendomsfaglige aspekter når de fx arbejder med litteratur, billedkunst, musik og mad samt forholdet mellem tro og viden mv.

Med ledernetværkets indstilling til revision af læreruddannelsen understøttes dette aspekt ikke – tværtimod.

Tager man de historiske briller på er det påfaldende at konstatere, at politikerne i takt med, at de på det formelle plan har opskrevet kristendommens betydning i grundskolen har undermineret den i læreruddannelsen. Tilbage under læreruddannelsesloven fra 1966, der var gældende helt frem til 1991 udgjorde grunduddannelsesfaget Kristendomskundskab 7½ % af en læreruddannelse, mens KLM-faget er estimeret til et sted mellem 6 og 7 procent. Umiddelbart syner det jo ikke af den store forskel, men med til historien hører, at det kristendomsfaglige indhold over de seneste 30 år er blevet reduceret kraftigt, fordi faget over et par omgange et blevet ændret. Først i 1997, hvor livsoplysning blev en del af fagets navn og indhold og siden i 2006, hvor også emneområdet medborgerskab blev integreret. På mange måder fornuftige tiltag men samlet set med den konsekvens, at det kristendomsfaglige stof og tilhørende pointer blev reduceret og nedprioriteret til fordel for idehistoriske og samfundsfaglige aspekter. Således udgør indsigt i kristendommen og dens betydning for dansk kultur anslået kun ca. 2% af en læreruddannelse i dag – altså en reel reduktion på mere end 2/3. Står det til ledernetværkets indstilling, skal ordet kristendom fremover slet ikke fremgå af lovteksten. Det er kun indirekte repræsenteret i det mere generelle begrebspar ’kultur og religion’, hvis forhold der skal undervises i, men kun i meget begrænset omfang.

Ændringerne i KLM-faget har af gode grunde også ændret forudsætningerne for at varetage undervisningen i faget, da kun ganske få vil have de formelle kvalifikationer til at undervise i alle fagets aspekter. Så hvor det under ’66-loven i hovedsagen var teologer og cand.pæd.´er, der underviste i kristendomskundskab varetages undervisningen i KLM i dag af folk med en langt bredere vifte af faglige forudsætninger som religionsvidenskab, sociologi, samfundsfag, filosofi og pædagogik mv. Hvad disse ændringer har betydet for de studerendes indsigt i kristendommens betydning for dansk kultur over de seneste 25 år, kan man kun gisne om, da ingen vist har undersøgt det, men med en viden om, at lang række af de nævnte faglige discipliner op gennem det 20. århundrede har gjort, hvad de kunne for at skrive kristendommen og dens betydning ud af deres faglige selvforståelse, kan man let komme til at frygte det værste.

Gennem adskillige år har der i forskellige faglige miljøer stået en kamp om, hvorvidt det er kristendommen eller humanismen, der har gjort sig mest gældende i udformningen af den vestlige kultur, som vi kender den i dag. En af de hyppigste referencer til fordel for kristendommen har været den canadiske litterat Northorp Freys bog ”Den store kode” fra 1981, men nyligt har den engelske historiker Tom Holland skrevet bogen ”Herredømmet – da kristendommen skabte den vestlige bevidsthed”, som i en historisk gennemgang dokumenterer kristendommens forrang. Der er således fortsat valeur i synspunktet. Spørgsmålet er dog, hvor mange af underviserne i faget der reelt formidler pointerne heri. Og værre endnu, hvor mange politikere der reelt kommer til at bekymre sig om, at de risikerer helt at forsvinde ud af læreruddannelsen, hvis indstillingen bliver til lov.

Featured Posts
Indlæg kommer snart
Bliv hængende...
Recent Posts
Search By Tags
Ingen tags endnu.
Follow Us
  • Facebook Classic
  • Twitter Classic
  • Google Classic